Svævemodeller

Svævemodeller

 

De fritflyvende svævemodeller startes med en højstartsline, der fastgøres til en krog på modellen. Modelflyveren trækker svævemodellen op i tophøjde, hvorefter modellen kan udløses - og efter udløsningen flyver modellen frit, indtil den rammer jorden eller en anden forhindring.

Den internationale konkurrenceklasse for svævemodeller hedder F1A, og modellerne er karakteriseret ved at have en planareal på mellem 32 og 34 dm2 og en vægt på mindst 410 gram. Ved konkurrencer må højstartslinens længde ikke overskride 50 meter, når der trækkes i den med en kraft på 5 kg.

Ved F1A-konkurrencer er maksimumstiden i første periode ofte 210 sekunder - og 180 sekunder i de følgende perioder.

De fleste svævemodeller er forsynet med en såkaldt "cirkelkrog", der tillader modellen at flyve i cirkler mens højstartslinen fortsat er fastgjort til modellen. Det giver modelflyveren mulighed for at søge efter termik (opadgående luftstrømme), før modellen udløses med et kraftigt træk i linen. Hvis modellen udløses i termik, vil den normalt uden besvær kunne flyve maksimumstid.

Nogle meget avancerede svævemodeller har yderligere en såkaldt "bunt-funktion" bygget ind i højstartskrogen. Med denne teknik kan modelflyveren udløse modellen med meget stor hastighed, så modellen stikker næsen i vejret og måske stiger 10-15 meter yderligere. Når hastigheden er faldet, styres haleplanet til at lave en rorbevægelse, der trykker modellen ned i normal flyvestilling, hvorefter den flyver videre i store cirkler.

En god model med cirkelkrog vil kunne flyve mellem 3 og 3½ minut uden termikhjælp, hvis den udløses optimalt. En mod model med bunt-system vil kunne flyve op mod 5 minutter uden termikhjælp med en god udløsning.