Laser 3D

laser3d_overskrift.gif (64526 bytes)

Leif Poulsen fra Overfly Models spurgte   mig tidligere på året, om jeg havde lyst til at teste en lille 3D- funflyer.   Jeg havde tidligere set den i forskellige tyske blade og kataloger og den tiltalte   mig meget, da den ikke ligner andre "slowflyers" eller indendørsmodeller   beregnet til kunstflyvning som, efter min mening, ikke altid har det optimale   design. Her har man, ganske enkelt, lavet en mini- udgave af en "rigtig"   3D- model. Det skulle blive spændende at se, hvordan den ville præstere..

- Af Allan Sørensen

Det første indtryk

Alle delene i byggesættet er laserskåret med en laser på 0,5mm.   og er designet i CAD/CAM.

Den første tanke, som strejfede mig var, hvor meget der var gjort ud af en   egentlig simpel og lille model. Fine 1:1 tegninger af både vinge og krop og   en omfattende byggevejledning på 4 forskellige sprog (bl.a. engelsk og tysk).   Desuden er alle fittings inkluderet sammen med et færdiglavet understel med   monterede hjul, støbt canopy, ABS- cowl og sidst, men ikke mindst..en Speed   300 m. monteret gear og propel medfølger også.

Vinge, haleplan og finne

Inden byggeriet påbegyndes, vil det være fornuftigt at mærke alle trædele op,   da spanter, ribber mv. er så godt udskåret, at enkelte dele falder ud af balsapladerne   blot ved løft op af kassen!!

laser3d_pic4.jpg (21214 bytes)Kvaliteten   af balsaen er gennemgående god. Pladerne er lette og laser- udskæringen er næsten   perfekt. De fleste trædele hænger fast i balsapladerne i kun èn til to punkter   á ca. 1 mm. og man behøver faktisk ikke at slibe på delene. Det lille efterarbejde,   der står tilbage, kan klares med en kniv. I test- byggesættet var der to balsaplader,   som var en anelse tungere og lidt grovere end resten. Her måtte kniven til hjælp   for at få delene fri.

Som skrevet, så følger der en udførlig vejledning med, hvor de enkelte byggestadier   gennemgås punkt for punkt og ved stor brug af billeder. Især billederne er til   meget hjælp og det forkorter byggetiden.

Man starter med at bygge to vingehalvdele for sig, hvorefter de limes sammen   og med en total spændvidde på ca. 80 cm, ja, så behøves byggebrættet ikke at   være blandt de største!

Det anbefales, at man samler vingen først uden at lime og når man har kontrolleret,   at fikseringen er i orden, så hæftes delene sammen med tynd cyano. Her kommer   fordelen ved et laser- udskåret byggesæt. Alt passer med millimeters nøjagtighed   og det går lynhurtigt med at få delene "linet" op.

Herefter er det jo en smal sag at dryppe cyanoen ud på spanterne og så er de   halvdele færdige!

Selve samlingen af de to vingehalvdele er eminent lavet og vidner om, at det   har taget tid at konstruere modellen. Her har jeg både brugt hvid lim + cyano,   da man nogle steder har brug for lidt tid til at arbejde med delene.

laser3d_pic1.jpg (10692 bytes)Bemærk: Jeg   synes ikke, at vingen var vridningsstabil nok, så jeg har isat nogle X- stivere   af 4 x 4 mm balsa mellem ribberne. Det koster næsten ikke noget i vægt og det   giver en stærkere vinge, som så også er lidt nemmere at beklæde senere!

Der skal laves en laser3d_pic2.jpg (11173 bytes)forstærkning   omkring vingebefæstigelsen. Her er det eneste sted på modellen, hvor selve konstruktionen   ikke er god nok. Accuen (som har en egenvægt på ca. 140 gram) er placeret i   bunden af vingen og bl.a. derfor er man nødt til at lime enten et stk. x- finer   omkring vingebolten eller bedst en laminering af f. eks. 5 mm. balsa og 1 mm.   x- finer for at skabe en god limflade. Så opnår man en god styrke og man kan   spænde vingen godt fast.

Finnen og haleplanet er lavet i hele stk., så de er beklædningklare, så snart   de er skåret fri fra balsapladen og man har rundet forkanten.

Understellet er limet fast i accuskakten og det kan nok betale sig at lave   lidt forstærkning her, hvis man har tænkt sig at bruge modellen til udendørs   brug. Ellers skal man være sikker på, at man kan lave gode landinger hver gang!

Krop og ror

Alle ror er lavet af 3 mm. balsa og det er lige ud af landevejen. Alt passer   igen rigtig godt, især delene til krængerorene imponerede mig. De er 62 mm.   brede ved vingeroden og 52 mm. ved tipperne, altså en lille pileform på bagkanten.   Læg mærke til, at ribberne til krængeroret er skåret en anelse skrå på den ene   side således, at pasformen og limfladen er 100%!! Det er præcision!..

Kroppen er en traditionel kasse- konstruktion. Man bruger samme teknik som   ved samling af vingen. Først fiksering af spanterne og derefter limning.

laser3d_pic3.jpg (28739 bytes)Bemærk: Der   er lavet udskæring til de to servoer til højde- og sideror i et af spanterne.   Efterfølgende ville jeg gerne have haft, hvis man havde lavet disse udskæringer   lidt forskudt for hinanden, så man opnår en større frigang for servoerne. Man   vil så have mulighed for selv at bestemme, hvor store servohornene skal være.

Den mekaniske justering af rorudslaget kan kun ske ved servoen, da længden   på forhånd er givet ude ved roret. Desuden skal man huske at lime noget hårdt   træ på bagsiden, så man kan spænde servoerne godt fast i kroppen.Jeg har lavet   to små ændringer mere, da jeg bl.a. har lavet et hul i motorspantet, så det   er lettere at montere det færdige højderors- træk. På den måde undgår man at   bøje trækstængerne, da der ikke er så meget plads til monteringen gennem kroppen   ved vingesadlen. I byggevejledningen er vist en måde at lave trækket på, men   jeg valgte at lime de to trækstænger fast i en balsaklods, hvori jeg lavede   den fornødne afstand imellem, så det passer til de to huller i spant H4.

Beklædning

laser3d_pic5.jpg (18122 bytes)Jeg   valgte at beklæde modellen med alm. Oracover. Det ville nok have været bedre,   vægtmæssigt, at lægge Light- udgaven på, men den var ikke til at fremdrive herhjemme   på daværende tidspunkt og så må man jo nøjes!

Halefinnen og haleplanet ventede jeg med at lime i kroppen til efter beklædning.   Desuden skal man vente med at montere side- og højderorstræk og selvfølgelig   også rorhorn.

Jeg er ikke speciel god til at beklæde med folie. Min tålmodighed rækker normalt   ikke så langt, men arbejdet med denne model gik faktisk meget godt, så længe   man bruger minimal varme. Ellers vrider delene let!! 

 

Montering af udstyr

Modellen er forberedt til "standard" 9 grams servoer       overalt. Alle rorstænger er lavet færdige med gevind i den ene ende og Z-        bukket i den anden. Jeg vil forslå, at man monterer de medfølgende plastic-        links et par gange på for at lave gevind. Så går det lidt lettere, når man       monterer på rorene.

Siderors- trækket er lavet med en lille nylonsnor, som ledes gennem kroppen   ved hjælp af to tynde plasticrør.

Motoren er, som sagt, færdigmonteret med gear og der er lavet skruehuller i   spantet, så her kan man heller ikke ødelægge noget!!

Der er god plads i kroppen til både servoer, regulator og kontakt, da accuen   ligger i vingen.

 laser3d_pic6.jpg (19605 bytes)
  Tekniske specifikationer på test- modellen.

Længde: 77 cm.

Spændvidde: 80 cm.

Vægt: 470 gram.

Motor: Mabuchi Speed 300 m. gear.

Propel: Original 7 x 6 - skiftede til Varioprop 9 x 6" (variabel   stigning).

Regulator: Jeti JES 180

Modtager: Jeti REX 5 plus

Servoer: To 9 g. Supertec NARO til ELE og RUD. To 9 g. Topaz Sportline Mini   9 til AIL.

Accu: 7 celler (8,4 V) Sanyo 500 mAh "inline".

Pris: 595 kr.

Flyvning

Jeg var meget spændt på, om det var muligt at flyve indendørs   kunstflyvning med modellen. Fra starten af projektet var jeg dog lidt skeptisk,   da totalvægten var opgivet til ca. 400 gram. Derfor startede jeg på NUSERNE`s   plads ved Grindsted med første flyvning i næsten vindstille vejr. Tyngdepunktet   blev justeret til 75 mm. fra forkanten og ror- udslagene til følgende: AIL -    17 mm. (målt v. tip), ELE - 25 mm. og RUD 35 mm. Alle ror blev forsynet   med -40 % exponential.

Der var   ingen problemer med at jordstarte. Der skulle kun trimmes ganske lidt og der   var forholdsvis god power. Nu har jeg ikke fløjet el- flyvning før og var meget   spændt på at se, hvor godt det harmonerede med en "rigtig" funflyver   i miniformat. Den medfølgende propel skiftede jeg hurtigt ud med en 9"   Varioprop med indstillelig stigning, som jeg satte til 6". Her var der   stor forskel i trækkraften, da motoren sagtens kan trække mere end den originale   prop. På den måde får du altså, for få midler, mere power i modellen og dermed   større glæde ud af flyvningen. På min "store" funflyver er jeg vant   til en næsten overdreven motorkraft (15 ccm og en modelvægt på 2900 gram!!).   Det vægt/kraft forhold lader sig simpelthen ikke gøre på en så lille model.   I hvert fald ikke hvis man skal holde samme planbelastning og flyvetid. Derfor   er det nok forkert at lave en slavisk sammenligning af sådanne to modeller.   Udseendet er det samme og begge modeller er, i høj grad, i stand til at lave   de samme ekstreme manøvrer, men "den store" vinder klart, når der   er tale om deciderede 3D- figurer: Hover, torque- rul mv. Det kan man ikke lave   med denne lille el- model. Det som dog imponerer mig er, hvor stabil den er   i luften, selv når det blæser lidt (7-10 knob). Den er meget "skarp"   på rorene...reagerer hurtigt, men harmonisk. Man mærker også tydeligt,   at den har lidt "krop" at flyve på. Højkantsflyvning er mulig og den   er eminent til både positive og negative snaprul og spin. Endnu en god ting   er, at den ikke har tendens til tipstall, men man skal dog alligevel være meget   opmærksom, når man flyver langsomt med den. Grænsen er hårfin og det gør sig   især gældende ved landing, hvor der skal arbejdes lidt med gassen for ikke at   "dumpe" modellen på jorden. Man må ikke, som på mange andre modeller(læs.   større!!) "tage gassen" den sidste meter ned...i så fald straffes   man prompte! Men er man klar over dette, er der ingen problemer med at lande   pænt med den.

Der anbefales at bruge en 8,4 V accu på 500 mAh og det er efter min mening   for lidt. Jeg købte en helt ny Sanyo accupakke til modellen og fik en af mine   klubkammerater til at aflade/lade på den, indtil kapaciteten var i top. Men   med motoren kørende på fuld gas under flyvning, rækker det kun til ca. 3,5 -    4 min!! Med moderat gasføring når jeg op på nøjagtig 5 min. Om det er meget   eller lidt for den specielle kombination af motor og accu, ja, det kan jeg ikke   svare på. Så meget ved jeg ikke om el- motorer - gangtider osv. Jeg vil   bare sige, at hvis man skal få en masse ud af modellen og lære forskellige sjove   manøvrer (når flyet nu er i stand til det!), ja, så er 4 min., efter min mening,   for lidt til at øve. Derfor vil det være en god ide at montere en accu med lidt   større kapacitet og så er vi nok snart nødt til at vælge!....

Indendørs eller udendørs?

Jeg har ikke nået at træne så meget med modellen, at jeg har turdet bevæge   mig ind i en hal med den! Der er ingen tvivl om, at den er i stand til indendørs-    flyvning og hvis man, inden byggeriet går i gang, bestemmer sig for kun at flyve   med den i en hal og dermed sørger for at holde vægten nede i hele byggefasen...ja,   så er det muligt. En anden detalje som kunne være en til hjælp i en hal, når   der flyves lidt på marginalerne, er en gyro på højderoret! De fås i dag til   små penge, vejer og fylder meget lidt. Det, kombineret med at bruge krængerorene   en smule som flaps (der sidder jo en servo til hvert ror!), kunne være nøglen   til succes, når Mini Laseren skal bruges indendørs!

Men min Mini 3D vil mest blive brugt udendørs og jeg vil hellere betragte den   som en anderledes og meget sjov "parkflyer". Den vækker opsigt på   flyvepladsen og det er da svært ikke at blive benovet over dens flyveegenskaber,   især når man kigger på størrelsen!

Det var lidt omkring Mini Laser 3D fra Overfly Models. Har eller får du spørgsmål   angående modellen, er du meget velkommen til at kontakte mig eller Leif   Poulsen fra Overfly Models, Neptunvej 38, 8732 Løsning - [www.overfly.dk]

laser3d_pic7.jpg (31868 bytes)

Forside | Sitemap | Kontakt | Login | umbraco cms skin by Liebling