Hjørring Modelflyveklub

 

Vi har vel alle på et eller andet tidspunkt i livet været fascineret af fuglene og deres evne til at kunne bevæge sig frit gennem luften, den fascination må være drivkraften bag nedenstående.

 

Ønsket om at kunne flyve må have været stor hos de gamle grækere for et af deres sagn fortæller at Ikaros

prøvede - dog uden den helt store succes. Der skulle gå mange år før Ellehammer og brødrene Wright fik

lidt mere styr på tingene, under alle omstændigheder fik de noget op i luften, som man med lidt god vilje

kan kalde flyvning

 

Hjørring Modelflyveklub.

 

Den første modelflyveklub i Hjørring blev oprettet af følgende:

Torsten Schmidt, Hjørring

Bent Jensen, Lørslev

Hans Jørgen Simonsen, Hjørring

Torkild Balslev, Hjørring

Børge Martensen, Hjørring

 

 

Den stiftende generalforsamling blev afholdt i april 1946, hvem der blev valgt til bestyrelsen kan jeg ikke huske men Torsten Schmidt blev formand. Torsten havde søgt ind til flyvevåbnet, så det var kun kort tid

han blev som formand. Han kom til Karup og blev pilot på flyvevåbnets F 84 Thunderjet, Torsten kom aldrig

tilbage til Hjørring Modelflyveklub. Kort tid efter kontrakten med flyvevåbnet udløb rejste han tilbage til

USA og giftede sig med en amerikansk pige.

Torkild Balslev mistede livet ved en tragisk flyveulykke på Thisted Flyveplads 3. oktober 1986.

 

Vokseværk

 

Klubben blev hurtig stor, og der  blev snart stillet krav om et klublokale hvor der var mulighed for at bygge og opbevare modeller. Det var tiden før det var almindeligt at unge havde eget værelse med radio, fjernsyn og computer. Næh venner, ville man bygge modelfly måtte man bruge spisebordet, og det hørte til sjældenhederne at det var populært.

Altså, ud at finde et brugbart lokale. Det fik vi hos den lokale "Bussemand", han ejede i øvrigt den eneste

bybus i Hjørring på det tidspunkt. Hos ham lejede vi et kælderlokale. Det var et dejligt lyst og tørt rum, og

som tillæg havde vi musik til arbejdet idet "bussemanden" og hans ægteviede havde to små piger som  sang

for os fra øverste trappetrin på første sal. De klare lyse stemmer sang på smukkeste vis "London Dairy Air".

På trods af at vore lommepenge var små betalte vi somme tider pigerne for at give et nummer. Trappen var  flisebelagt beton og gav den helt rigtige akustik. Pigerne kunne nemt have klaret sig i X Faktor.

Lokalet beholdt vi i et par år, så var det blevet for småt, Antallet af medlemmer voksede med rekordfart, så vi måtte ud at lede efter er nyt og mere rummeligt. Vi fandt et lokale på Østerbro som var 3-4 gange så stort som kælderen på Aalborgvej, der mente vi at kunne klare os med et stykke tid.

 

 

Tiden før klubben blev stiftet

 

Før der blev dannet en klub var vi nogle stykker, som i begyndelse af 1941 rodede lidt med modelfly uden

det helt store held. På det tidspunkt manglede vi alt, materiale som balsa er jo en vigtig bestanddel af et

modelfly og var umuligt at skaffe, så vi var henvist til gamle cigarkasser og lister som vi fik fremstillet hos en lokal tømmermester. Vi fik da bygget noget, men flyve kunne det ikke, det var fiasko hele vejen igennem.

De skuffelser kunne da nemt have taget modet fra de fleste - men ikke os.

Det vi savnede var litteratur om modelflyvning, og det var åbenbart ikke kommet på mode hos de stedlige

bladhandlere, men en dag dukkede det op vort udmærkede bibliotek. Et lille undseeligt hefte i en lige så

undseelig størrelse nemlig A-5, for dem, som ikke kender denne betegnelse er formatet 21xl4,8 cm.

Selv om det havde meget lidt med modelflyvning at gøre kunne vi da bruge lidt af indholdet, nemlig de

annoncer, som fortalte os hvor vi kunne få mange af de materialer som vi ikke anede eksisterede.

Det var firma, som vi havde glæde af i mange år var, Dansk Modelflyve Industri, Brogade 6, Odense. Jeg er helt stolt af mig selv, tænk at jeg kan huske det efter 50 år og så efter at have levet i en tåge af balsastøv,

Danalim og dope, og så det der var farligere nemlig Epoxy, som senere blev fast klæbemiddel i modelfly.

Foruden lister, krydsfiner og beklædningsmateriale solgte firmaet også byggesæt til den tids mest populære

modelsvævefly. Da vi først fik fat på nogle af dem, lærte vi alt om byggeteknik og materialer, og så kunne

vi få dem til at flyve, og det bedste af det hele, få dem ned igen i eet stykke.

Med svævefly fløj vi ude på dyrskuepladsen på Frederikshavnsvej, på arealet mellem Frederikshavnsvej og Albert Gingesvej, og ellers tilfældige græsarealer.

Vi var blevet rigtige modelflyvere.

 

 

1950 - 1960

 

Langt den overvejende del af medlemmerne var på dette tidspunkt bidt af linestyring, det var blevet utroligt

populært, hurtigt og nemt at bygge og flyvepladsen man skulle bruge krævede jo kun ca. 40x40 meter så

kunne banen kridtes op. Vi fandt en lille lysning i Bagterp Plantage vi kunne bruge midlertidig. Senere tog vi en af plænerne i Folkeparken i brug, uden af få naboerne eller kommunens accept. Det var det helt ideelle

sted men det gik kun i et par år, så begyndte klagerne at komme. Larmen fra de små hidsige motorer blev

for meget for nogle af de nærmeste naboer i Svanelundskvarteret.

Torkild Balslev havde på en eller anden måde skaffet sig en jetmotor. Hvis motorstøjen fra de almindelige

små motorer virkede generende, så var støjen fra sådan et jetrør uudholdelig. Jeg mener at eksperimentet

med dette nymodens djævelskab kun blev foretaget den ene gang, det gik i øvrigt ild i luftfartøjet under

flyvningen. Jeg var ikke selv vidne til denne episode idet jeg var indkaldt til hangarfejning på Flyvestation

Karup hvor jeg en dag løb ind i en af klubbens stiftere Torsten Schmidt. Mødet med Torsten var noget af

en overraskelse for os begge. Jeg var en søndag ude og kigge lidt på området og var kommet ind på en

del af den militære matrikel hvor jeg under ingen omstændigheder måtte befinde mig. Jeg blev samlet op

af militærpolitiet og kørt hen til vagthavende, - og hvem sad der i løjtnantsuniform og så bister ud indtil

han så mig - Torsten. Han fik viftet de to politifolk ud men en forklaring om at det var helt i orden. Men

det var bestemt ikke i orden. Selv om vi var venner fik jeg på bramfrit  dansk forklaret at man under ingen

omstændigheder måtte have fotografiapparat med ind i området, og at hvis obersten fik nys om det ville

det koste mig 10 dage i "hullet". - føj for den lede.

Selv efter dette møgfald fik jeg lov til at fotografere en F-84 både forfra, bagfra og ned i cockpittet Jeg

tror ikke russerne ville havde givet noget for de billeder, hvis de vil kan de i dag få en kopi meget billigt.

 

Finale

 

Tilbage til modelflyvning og den famøse jetmotor, som Torkild havde introdeduceret i klubben, den kom

så vidt jeg husker ikke i brug mere, Jetrøret blev i øvrigt forbudt i Danmark. Vi var nogle stykker af de

gamle der havde været med fra klubbens start, som i 53-55 af forskellige grunde, bl.a .militærtjeneste,

og så var der også kommet skønne kvinder ind i billedet, så vi havde nok holdt lidt lav profil i et par år.

Da jeg blev lukket ud af militæret var klubbens lokale rømmet og inventaret blevet fjernet, det var blevet

hensat i en kælder i Højene ikke som klublokale men bare hensat. Set fra min synsvinkel eksisterede klubben ikke mere. Klubben var ikke ved en generalforsamling blevet opløst, den eksisterede på papiret

endnu, men aktiviteterne var på stand bay. Alle medlemmerne var borte undtaget mig. Jeg kendte de fleste

men ingen havde tilsyneladende lyst til at komme i gang igen. I 1955-56 var amerikanerne så småt begyndt at flyve med radiostyrede modelfly og den første af disse radioer var landet i Danmark med en pilot fra SAS,

Jensen hed han så vidt jeg husker, -pris dengang kr. 10.000 i almindelig dansk valuta. De fleste af os, som

havde arbejde tjente et sted mellem  250 og 500 om måneden. Så en gang hurtig hovedregning kunne få

enhver til at glemme alt om den gren af modelflyvning. Teknikken i den radio rakte kun til et sideror altså

bang - bang. Nul højderor. Næsten samme teknik som Moses brugte da han stod ved det Røde Hav.

Jeg besluttede at gifte mig med Jytte og glemme alt om radiostyrede modelfly. Ind imellem byggede jeg

alligevel men det blev kun til krigsskibe, i de følgende år nogle stykker.

Lidt uventet fik vi også et par børn, og hvis nogen kan huske det så tager de også lidt tid at give dem en

ordentlig opdragelse, så man kan være bekendt at sende dem ud blandt andre mennesker.

Den begivenhed satte mine modelflyvetanker godt tilbage, men de lurede stadig lidt i baggrunden.

 

Den nye Modelflyveklub

 

Om den nye klub blev startet på ruinerne af den gamle tror jeg ikke, man vidste vel knap nok at den havde

eksisteret. Men en gruppe af flyvergale havde i 1972 beslutte sammen nogle ligestillede at etablere en ny

klub, som skulle have navnet Hjørring Modelflyveklub. Jeg besøgte dem ind imellem på Ths, Morildsvej,

men det blev aldrig til nogen dialog, men det kom senere.

Engang i begyndelse af halvfjerdserne rendte jeg ind i et par skræntflyvere fra det store prøjserland lidt

længere sydpå, efter at have sludret lidt med dem var mine dage som eks modelflyvere talte. Der gik ikke

mange dage før jeg havde bestilt et byggesæt af Graupner. Jeg fik også et katalog med radioer fra Futaba

der kunne få tænderne til at løbe i vand. Jeg var ikke ivrig for at komme i gang, jeg var nærmest besat,

fingrene kløede efter at lette låget på byggesættet. Da jeg endelig kom i gang opdagede jeg hurtigt at det

var en helt anden måde at bygge og tænke på en det jeg havde beskæftiget mig med tidligere, og at det hen af vejen nok ville være klogt at henvende sig til folk, der havde prøvet det før, særlig med hensyn til

de nye beklædningsmaterialer og radioudstyr. Det blev så optakten til mit møde med de nye venner i

Hjørring Modelflyveklub anno 1972 - og med mig havde jeg en del spørgsmål og min "Amigo".

 

Der kunne naturligvis fortælles meget mere om de enkelte medlemmer og aktiviteterne i den første klub,

men et sted skal det jo stoppe og det må blive her, og så lade andre fortsætte med at fortælle om de

sidste 25 år i den nye klub.                                                                              

                                                                                                                   Børge Martensen