Modelflyvningens Dag søndag den 4. september 2016 HMF

Kom ud på modelflyvepladsen i kæret ved Støvring og vær med til at flyve luften tyndere end nogensinde. Men glem ikke at se de mange spændende fly, som fremvises på pladsen hos Himmerlands Modelflyveklub.

Søndag den 4. September er Modelflyvningens Dag i Danmark - også  hos Himmerlands Modelflyveklub.  Det betyder at klubben slår hangarportene og deres flyveplads op for alle, der kunne tænke sig en gratis time eller i to i selskab med masser af forskellige modelfly  og deres "flyvetossede" ejere, piloter og konstruktører.

- Vores mål med Modelflyvningens Dag er at vise danskerne at modelflyvning ikke blot er smukke fly i planløse mønstre på himlen. Men at modelfly kan være alt fra et graciøse svævefly over tossede hjemmekonstruktioner til  kopier af rigtige flyvemaskiner. og endnu mange flere flytyper som kun har det til fælles, at de er fascinerende og smukke, siger Peter Bak, der er formand for Himmerlands Modelflyveklub. Og så vil vi gerne vise, at modelfly ikke blot er flyvemaskiner, men også måden, man flyver dem på.

Du kan også se og opleve,  hvordan en professionel drone-pilot arbejder i hverdagen, samt opleve lynhurtige maskiner med hastigheder over 250 km/h! Lydløse elmotorer til vellyttende forbrædingsmotorer - alt hvad hjertet begærer.

Du kan selvfølgelig også få en gratis flyvetur med klubbens skoleflyver, ledsaget af en erfaren pilot og mærket suset når styringen går op i en højere enhed - eller det modsatte - gælder for alle over 14 år.

Viser det sig, at du har en lille pilot gemt i maven og ønsker at prøve kræfter med vores spændende hobby, så hjælper vi dig gerne godt i gang

Alle der prøver skoleflyveren inviteres til nybegynder dag - hvor vi hjælper dig godt i gang med valg af fly og radiogrej.

Bonusinfo:

Vi er en lokal klub som dyrker alle former for modelflyvning.

Alle der har interesse for modelflyvning er velkomne - alderen er ingen hindring vi spænder hvidt fra 14 til 80 år.

Vi vægter socialt samvær højt.

Vi mødes på pladsen 3 gange om ugen om sommeren og afholder byggeaftener onsdag aften om vinteren.

Her hjælper vi hinanden med at klargøre og bygge fly til den kommende sæson.